Er det nødvendigt at gemme komponenter og kun gøre dem tilgængelige for visse brugere, kan sektioner anvendes.
Bemærk: Brug af sektioner leder ofte til problemer, og forvirring, når f.eks. en bruger opretter et job til en anden bruger, men på en komponent, som findes i en sektion, som den anden bruger, ikke har adgang til. Vær derfor sikker på, at det er nøvendigt at bruge sektioner, før de tages i brug, da de kan skabe mere forvirring end gavn, hvis ikke der er helt styr på dem.
Regler
- En bruger som er tilknyttet en sektion, kan se komponenter og jobs i den sektion, samt komponenter og jobs, som ikker er tilknyttet en sektion.
- En bruger som ikke er tilknyttet en sektion, kan se alle komponenter og jobs, derfor bør administratorer typisk ikke have sektioner tilknyttet. For at gemme komponenter og jobs fra andre brugere, skal andre brugere derfor være tilknyttet en sektion.
- En bruger kan kun tilknyttes en sektion.
- En sektion kan have flere undersektioner.
- Tilknyttes en overkomponent til en sektion, vil alle underkomponenter automatisk tilhøre sektionen også.
Eksempel
Vi har en komponent vi kalder HSQE (Health, Safety, Qaulity og Environment), som er til alle jobs relateret til HSQE arbejde. Disse vil vi gerne gemme for alle andre brugere, end vores HSQE ansvarlige. Derfor opretter vi en HSQE sektion, og tilknytter denne sektion til vores HSQE brugere.
Bemærk: Som tidligere nævnt, skal andre brugere også være tilknyttet en sektion, ellers vil de kunne se alle komponenter og jobs, også dem som er tilknyttet en sektion.
På denne måde vil komponenter og jobs tilknyttet HSQE komponenten (inkl. underkomponenter til HSQE komponenten) kun være synlige for de brugere, som har den sektion tilknyttet, eller brugere, som ikke er tilknyttet en sektion.
HSQE Bruger:
Anden bruger:
Opret sektion
- Gå til Brugere / Sektioner
- Tryk "OPRET SEKTION"
- Skriv et sektionsnr.
- Skriv et navn på sektionen
Hvis du allerede har sektioner, som du ønsker skal inkluderes til denne sektion, kan du tilføje dem som undersektioner.
- Tilføj den/de komponent(er), der skal vises for brugere med adgang til denne sektion
- Tilføj den/de bruger(e), som skal have adgang til sektionen
- Tryk "OPRET"
Slet sektion
En sektion skal være tilknyttet mindst en bruger, for at den kan gemmes, og en sektion kan ikke slettes, hvis en bruger er tilknyttet. Så for at fjerne en sektion, skal man fjerne sektionen fra de tilknyttede brugere først.
Det er muligt at fjerne alle brugere undtagen én, fra en sektion. Herefter skal den sidste bruger redigeres, og feltet med "sektion", for brugeren, skal tømmes. Når det er gjort, kan sektionen slettes.
- Tryk på brugeren under Brugere i sektionen.
- Rediger brugeren
- Fjern tekst i feltet "Sektionsnr."
- Gem
- Gå tilbage til "Sektioner"
- Marker sektionen der skal slettes (og som nu ikke har nogle brugere tilknyttet)
- Tryk på "SLET"
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.