Feltindstillinger giver yderligere muligheder i forhold til hvilke data der skal vises. Ved valg af "Tal" eller ved højreklik på værdier og dimensioner under "Graf", findes feltindstillinger. Der er dog forskel på de mulige indstillinger afhængigt af om der er valgt "Tal" eller "Graf".
Tal - Antal
Antal viser værdien for antal i en analytics rapport, så har vi f.eks. en analytics rapport over overskredne jobs, vil værdien være antallet af overskredne jobs i rapporten.
Tal - Beregnet felt
Beregnet felt giver mulighed for at vælge mellem en liste af værdier i en analytics rapport, og dernæst vælge mellem forskellige typer beregninger.
Tager vi udgangspunkt i "Overskredne jobs" igen, kunne vi f.eks. vise den højeste (maksimum) værdi af dage et job er overskredet med.
Tal - Excel celleværdi
Er der tilknyttet en Excel skabelon til analytics rapporten, er det muligt at lave en beregning i Excel skabelonen, navngive feltet, og bruge værdien fra det felt i dashboardet.
Navngiv celle i Excel
Et felt i Excel navngives ved at højreklikke på det og vælge "Navngiv" (eller "Define Name..." på engelsk).
Skriv et navn på feltet og tryk "OK".
Ved oprettelse af indholdet til Dashboardet, vælges "Excel celleværdi", og navnet på cellen skrives i feltet: "Excel Feltnavn".
OBS: Excelskabelonen skal være påsat den analytics rapport, som anvendes til indholdet, så i dette tilfælde, den rapport der hedder "Temperatur de seneste 30 dage".
Nu viser indholdet den værdi, som der udregnes i Excel skabelonen. Dette åbner op for mange flere slags beregninger, end dem som findes i Beregnet felt, som i eksemplet her, hvor vi ønsker at se variansen (altså hvor meget tallene svinger gennemsnitligt fra gennemsnitet) mellem de værdier, der findes i analytics rapporten.
OBS: Hvis tallet har decimaler, som i dette tilfælde, bliver disse afrundet.
Graf
Hvis vi vælger "Graf", kan vi i næste vindue under "Datafelter" højreklikke på diverse værdier og dimensioner og her vælge "Feltindstillinger".
Afhængigt af hvad vi vælger, får vi forskellige muligheder.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.