I kom godt i gang artiklen er det beskrevet hvordan planlagt vedligehold oprettes.
Vedligehold der skal udføres eller er udført, som ikke er planlagt, er mindst lige så vigtigt at få registreret i et vedligeholdssystem, så man kan se al historik på udstyret.
Den type vedligehold kaldes ofte Fejlmelding, Nedbrud, Havari osv.
På samme måde som planlagt vedligehold, så oprettes denne type vedligehold også fra træstrukturen.
- Komponenten markeres.
- Klargør oprettelsen af job ved at trykke på knappen "NYT JOB".
Herefter vises jobdetaljer.
- Felterne der viser hvilken komponent det er, udfyldes automatisk.
- I jobnavn indsættes overskriften til det vedligehold, der skal eller er udført.
Skal der uddybende bemærkninger til kan det skrives i jobteksten. - Som jobtype vælges "Engangsjob".
Når denne jobtype vælges sættes frekvensen automatisk til udførsel samme dag.
Skulle det have været en anden dato ændres det ved at redigere frekvensen. - Hvis jobbet allerede er udført, sættes flueben i "Afsluttet".
- Jobbet gemmes ved at trykke på "OPRET".
Hvis der sættes flueben i "Afsluttet" betyder det, at vedligeholdet allerede er udført. I det tilfælde vil INEXTIA automatisk oprette og afslutte jobhistorikken til jobbet.
Info fra jobbet kopieres til jobhistorikken.
Tilknytning af ressourcer og varer registreres som reelt forbrug på jobhistorikken.
Sættes der ikke flueben i "Afsluttet", er det kun jobbet der oprettes. Det skal så afsluttes på samme måde som andre jobs.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.