Denne artikel beskriver hvordan man ved indtastninger, kan aflæse tællere i INEXTIA.
Alternativet er, at tællerværdierne automatisk bliver indsat fra et andet system. Det kan eksempelvis være et SCADA system.
I det tilfælde vil brugeren ikke få brug for de manuelle aflæsninger.
Aflæsning
Først åbnes tællerskærmen.
Fra oversigt skærmbilledet sættes flueben i de tællere man ønsker at indtaste værdier for.
Derefter trykker man på "AFLÆS TÆLLERE".
Tælleraflæsningsskærmen åbnes nu. Fokus sættes på første tæller og de kolonner man kan indtaste data i, markeres.
Det første felt man skal tage stilling til er datoen for aflæsningen.
Som udgangspunkt sætter INEXTIA dagsdato ind i feltet. Hvis det en ældre aflæsning, man vil have ind i systemet, så ændres datofeltet.
Det næste felt er værdien. Her indtaster man den værdi tælleren er aflæst til. INEXTIA viser hvilken enhed værdien har, og i kolonnerne længere til højre kan man også se hvad tælleren var aflæst til sidste gang.
Sidste felt er et bemærkningsfelt. Dette felt kan man bruge til at skrive en lille bemærkning til aflæsningen. Man behøver ikke at skrive noget i feltet.
Når man er færdig med at indtaste værdier for alle tællere, trykkes på knappen "GEM AFLÆSNING"
De valgte tællere opdateres nu med de nye værdier.
Advarsel
Hvis man indtaster en værdi der bryder en regel fra tællertypen. Se mere om tællertypen her.
Så får man en advarsel, når man trykker på "GEM AFLÆSNINGER".
I eksemplet her, har jeg en regel på tællertypen "Afstand", at der maks må være 500 km per døgn. Min indtastning vil gøre at der bliver registreret meget mere end 500 km per døgn.
Når det er en advarsel jeg får, så har jeg mulighed for at ændre værdien og trykke godkend.
Jeg kan også trykke godkend, på den værdi jeg har sat til at starte med, hvilket betyder at jeg er med på, at reglen bliver brudt, men jeg vil have denne værdi ind i systemet alligevel.
Regler man sætter op på tællertypen fungere altså som hjælp til at undgå fejlindtastninger. De tvinger ikke brugeren til at taste bestemte værdier.
Sammenhæng med komponent
De komponenter der er tilknyttet tælleren, påvirkes når tælleren opdateres med en ny aflæsning.
Da komponenterne tæller med fra det tidspunkt, hvor de er blevet tilknyttet tælleren, så følger de ikke nødvendigvis tælleren, men opdateres derimod med forskellen i mellem den nye og den tidligere aflæsning.
F.eks. hvis man har oprettet en firmabil i INEXTIA. Så vil bilens kilometertæller være oprettet som tæller.
I løbet af bilens levetid udskiftes nogle af komponenterne i bilen. Det kan være, at man har oprettet bremserne som komponenter.
Hvis bremserne skiftes når bilen har kørt 70.000 km, så vil bremserne (komponent) stå til tællerværdien 0, mens kilometertælleren står til 70.000 km.
Når så kilometertælleren opdateres til 70.500 km, så lægges der 500 km til komponenterne, så bremserne nu står på 500 km.
Overskriv komponenttæller historik
I og med at komponenten tæller med fra det tidspunkt, hvor den bliver tilknyttet tælleren. Og altså ikke nødvendigvis følger tælleren. Så kan man ende i en situation, hvor man har glemt at tilknytte komponenten til tælleren fra starten. Hvilket betyder tællerens værdi og komponentens værdi ikke følges ad.
Hvis vi bruger firmabilen fra før som eksempel, så kan det være at man har oprettet motoren til bilen som komponent, men aldrig har fået den tilknyttet tælleren. Hvilket betyder at selvom bilen har kørt 70.500 km, og dermed også motoren, så står motorens værdi til 0, selvom den har været med i 70.500 km.
Denne forglemmelse kan man rette ved at benytte funktionen "OVERSKRIV TÆLLERHISTORIK".
Når man benytter denne funktion, så kopieres alle de aflæsninger, der har været på tælleren, til komponenten (tællerhistorik).
Hvis komponenten allerede har fået nogle tælleraflæsninger, altså den er tilknyttet tælleren, men blev det for sent, så overskrives de aflæsninger, med dem fra tælleren. Deraf navnet på knappen.
Tællerhistorikken på komponenten bliver altså altid magen til den fra tælleren, når man bruger denne funktion.
Slet tælleraflæsning
Hvis der er blevet indtastet en forkert tælleraflæsning, så bør man slette den igen. Da aflæsningen højst sandsynligt både har påvirket komponenter og næste udførselsdato på job. Se mere om sammenhængen med job i denne artikel.
Tælleraflæsningen slettes ved at trykke rediger på tælleren, sætte flueben ud for aflæsningen der var forkert, trykke på fjern (skraldespandsikon) og til sidst gemme tælleren igen.
Tælleraflæsningen fjernes nu både fra tælleren og fra de komponenter, der er tilknyttet tælleren.
Er der jobs på de komponenter, som benytter en tællerfrekvens, så genberegnes næstedatoen på jobbene også.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.