En ressource er enten en person eller et team.
Når en ressource tilknyttes et job, så viser det hvem der skal udføre jobbet. På tilknytningen til jobbet kan man også angive hvor lang tid, man regner med at personen skal bruge for at udføre jobbet.
Tilknyttes ressourcen til jobhistorik, så viser det, hvem der har udført jobbet. Og hvis der også registreres tid, så viser det hvor lang tid jobbet tog at udføre.
Da det er vigtigt at holde et godt overblik over de opgaver der skal udføres, er det vigtigt at den enkelte bruger nemt kan finde de jobs i joblisten, han/hun skal tage sig af. Den bedste måde at gøre det på, er ved at gøre brug af ressourcen.
Når ressourcen er sat på jobbet, er det muligt at gemme joblister for den enkelte bruger, der kun viser brugerens jobs. Se mere om dette emne her.
Når funktionaliteten med ressourcer tages i brug, anbefales det også at aktivere opsætningen "Ressource påkrævet". Det gør at alle jobs oprettes med en ressource, og på den måde sikrer man, at man ikke glemmer at uddelegere jobbet.
Det er ikke nødvendigt at benytte timeregistrering, når man benytter ressourcer. Men den dag man vil have overblik over, hvor tiden bruges og hvilket timeforbrug der skal forventes til at udføre vedligeholdet, så skal timerne blot angives, når ressourcen sættes.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.