På jobbet bruger man feltet jobtekst til at give en beskrivelse af hvordan jobbet skal udføres. Et eksempel herpå kunne være:
Der udtages 2 stk. prøver af hver 1 liter.
Prøverne udtages i ventilbygværket.
Prøverne stilles i køleskabet i laboratoriet i driftsbygning.
Samtidigt kalibreres SS-måleren som er placeret i ventilbygværket.
Hvis samme type job skal udføres på forskellige komponenter, vil der blive oprettet flere jobs med samme beskrivelse. I stedet for at vedligeholde beskrivelse på alle jobs af samme type, kan man med fordel bruge en procedure.
Proceduren indeholder altså en beskrivelse af hvordan et job skal udføres. Procedureteksten vises også, ligesom jobteksten, både i appen og på job-printet.
Der kan vedhæftes dokumentation til proceduren, som også vises i appen. Det gør det oplagt at bruge proceduren til eksempelvis generelle anvisninger ved en bestemt type arbejde.
Hvis du ønsker at læse hele teksten for proceduren, kan du klikke på , så vil teksten blive vist i et nyt pop-up vindue.
Der kan tilknyttes flere procedurer til samme job.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.