Det er muligt at styre om der på indmeldingssiden skal vises lignende afventende indmeldinger, så brugerne f.eks. kan se at et defekt lysstofrør allerede er fejlmeldt.
Sættes der, på nedenstående billede, flueben i Inkludér i søgninger søges der automatisk efter lignende fejlmeldinger i forhold til det felt man opretter. I dette tilfælde vil det være med lignende valg af ”Opgave”.
Med flueben i Vis i søgeresultater kan man vælge om dataene fra dette felt må vises. Hvis feltet kan indeholde personfølsomme informationer (Navn, e-mail, telefonnummer eller lign.) er det oftest en god ide at undlade feltet fra søgninger.
I eksemplet herunder vil brugeren oprette en jobanmodning der omhandler lys. Ved valget af værdien ”Lys” søger INEXTIA efter andre åbne jobanmodninger, og brugeren kan så tage stilling til om deres jobanmodning skal oprettes eller ej. Er der supplerende informationer kan søgeresultatets boks foldes ud.
Brugeren vil stadig kunne oprette sin egen anmodning selvom der findes lignende resultater. Søgningen er blot en information om at der måske allerede er en igangværende process.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.