Når tællerværdier skal aflæses og registreres manuelt, så er appen det simple alternativ.
Tællerne kan aflæses ved at man scanner en QR-kode og indtaster værdien.
Modulet kan tilgås i appens sidemenu.
Ved klik på Tællere i appens sidemenu vises nedenstående skærmbillede.
Hver tæller vises med et nummer og navn, senest aflæst værdi (med enhed) og senest aflæst dato.
Det er muligt at søge efter en specifik tæller ved enten at QR-scanne (klik på ), eller ved at bruge søgefeltet.
Klik på den tæller, som du ønsker for at registrere en ny værdi.
Når du har valgt en tæller, vises følgende skærmbillede med nedenstående felter:
- Gennemsnit per dag
Det forventede gennemsnit per dag, baseret på tidligere aflæste værdier.
Værdien i dette felt vises, hvis der er mindst to tidligere aflæsninger. - Forventet værdi
Appens forventning til hvad værdien er dags dato. Udregnet ud fra gennemsnit per dag.
Værdien i dette felt vises, hvis der er mindst to tidligere aflæsninger. - Ny aflæsning
I disse felter indtastes den nye værdi, en dato og evt. en bemærkning. - Seneste aflæsning
Viser seneste aflæsning synkroniseret med INEXTIA. - Nye aflæsninger
Her vises alle aflæsninger der er gemt i appen, men endnu ikke synkroniseret med INEXTIA.
For at registrere en ny aflæsning indtastes værdien først, derefter vælges datoen.
Værdien skal altid være højere end den seneste aflæsning.
Datoen er som standard dags dato men kan ændres ved klik derpå.
Der kan også indsættes en bemærkning.
Felter med et symbol skal som minimum udfyldes inden aflæsningen kan gemmes.
Tryk herefter på ”Gem aflæsning”.
Efter at aflæsningen er gemt vil denne blive registreret under ”Nye aflæsninger”.
Ønsker du at slette en gemt aflæsning, kan dette gøres ved at swipe til venstre på aflæsningen og trykke på ”Slet”.
Det er kun muligt at slette aflæsninger via appen, hvis de står under ”Nye aflæsninger” og dermed ikke er synkroniseret med INEXTIA.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.