Bemærk: Jobrelation er et modul der kan tilkøbes INEXTIA.
Ved nogle arbejdsopgaver vil det være helt naturligt, at man altid skal rundt til mange komponenter for at udføre opgaven. Det kan eksempelvis være ved smøring og kalibrering.
Når man har sådan nogle opgaver, skal man normalt vurdere, om man vil lave ét job på en generel komponent. Eller mange uafhængige jobs på de enkelte komponenter.
Ingen af de to muligheder er gode, da et generelt job ikke placerer jobhistorikken på de specifikke komponenter. Og mange uafhængige jobs, skal håndteres hver for sig.
For at løse det problem er Jobrelationsmodulet lavet.
Modulet giver mulighed for at man kan nøjes med at udføre ét job, og stadig få oprettet historik på alle de specifikke komponenter.
Hovedjob
Det job, der skal være det eneste job der udføres, når man har gået runden, betegnes som hovedjobbet.
Det er dette job der vises i joblisten, og hvorpå man registrerer den rækkefølge, man skal rundt til de enkelte komponenter i.
Jobbet oprettes på samme måde som andre jobs, dog med den forskel at der sættes flueben i hovedjob.
Hovedjobbet placeres på en generel komponent (gruppering), som er fælles for de komponenter der skal udføres arbejde på.
Relaterede jobs
Relaterede jobs er jobs placeret på den specifikke komponent.
Disse jobs kan betegnes som "pseudo" jobs. Da de ikke er synlige i joblisten som almindelige jobs, men i stedet blot er en del af hovedjobbet.
Relaterede jobs kan oprettes som nye jobs i forbindelse med at hovedjobbet oprettes. Alternativt kan allerede eksisterende jobs kobles sammen under et hovedjob. (Bemærk hvis eksisterende jobs benyttes, så vil frekvensen på jobbene blive overskrevet af hovedjobbets frekvens).
Opret relateret job
Et relateret job oprettes på stort set samme måde som et almindeligt job.
Det der gør at INEXTIA opfatter det specielt er, at det har en reference til et hovedjob.
Frekvensen skal ikke sættes på jobbet, da det får frekvensen fra hovedjobbet.
Som hjælp til at få oprettet relateret jobs, vises der en ekstra knap ved hovedjobbet.
Når man bruger denne knap, klargører INEXTIA et nyt job med reference til hovedjobbet.
Det eneste der skal vælges derefter, er hvilken komponent der skal være med i jobbet / runden, samt eventuelle opsatte påkrævede felter.
Rækkefølge
For at hjælpe personen der skal udføre jobbet, kan der sættes en rækkefølge på de relaterede jobs.
Rækkefølgen viser personen den hurtigste vej rundt til komponenterne.
I eksemplet herunder er der oprettet en smørerunde på anlæg 3, hvor de relaterede jobs under hovedjobbet vises med en rækkefølge (sortering).
Et hovedjob med relaterede jobs, vises også i appen og på jobudskriften, med de angivne komponenter og rækkefølgen man skal rundt til komponenterne.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.