Fra detalje skærmbillederne er det muligt at ændre rækkefølgen på de enkelte kort*. Det er også muligt at ændre størrelsen og om kortet skal være skjult.
På den måde kan man tilpasse de enkelte skærmbilleder, så de felter der bruges mest står øverst. Og felter der slet ikke bruges er skjulte.
Layoutet kan ændres på stort alle detaljeskærmbilleder, som f.eks. komponent, job, vare osv.
Undtagelsen er de skærmbilleder, hvor der kun er ét kort på skærmbilledet.
* Kort er betegnelsen for de grupperinger (firkantede bokse) der er på alle detaljeskærmbillederne.
Brugerrettighed
For at kunne ændre layoutet skal man have brugerrettigheden under "Kunde Skærmlayout".
Rediger Skærmlayout
Layoutet for et skærmbillede ændres ved, at man først åbner detaljeskærmbilledet på et tilfældigt objekt. I eksemplet herunder er det komponentskærmbilledet der er åbnet.
Derefter vælges Rediger skærmlayout
Man bliver nu gjort opmærksom på, at de ændringer der laves i layoutet, gælder ved alle objekter af samme slags.
I det her eksempel betyder det, at det gælder for alle komponenter, og ikke kun den komponent, der er valgt for at komme ind på detaljeskærmbilledet.
Herefter sendes man videre til skærmbilledet hvor layoutet sættes op.
Skjul kort
Ved at klikke på SKJUL KORT. Kan de forskellige kort skjules helt fra skærmbilledet.
Bruger man f.eks. ikke tællere i systemet, kan man skjule de to kort fra komponentskærmen, der viser tællerdata
Flyt kort
Et kort flyttes ved at klikke på de 6 prikker og holde klikket mens kortet trækkes derhen, hvor man gerne vil have det til at stå.
Forstør eller formindsk kort
Efter et kort er flyttet, kan der være behov for at tilpasse størrelsen på de forskellige kort, så der ikke efterlades huller, der giver masser af spildplads.
Ved at klikke på de 4 pile kan kortet trækkes i den retning.
Bemærk det nye layout bør altid testes af, både ved visninger af skærmbilledet, hvor der er plads til 3 kort ved siden af hinanden, og hvor der kun er plads til 2.
Normalt vil der være plads til 3 kort ved siden af hinanden på standard skærmbillederne, mens der kun er plads til 2, hvis objektet vises i træstrukturen.
Ligeledes vil der heller ikke være plads til 3 kort ved siden af hinanden, hvis skærmbilledet vises på en tablet.
Nulstil layout
Hvis der er blevet flyttet lidt for meget rundt på kortene, så kan man komme tilbage til det udgangspunkt INEXTIA leveres med.
Det gøres ved at trykke på "prik" menuen og vælge NULSTIL LAYOUT
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.