Bemærk: Vis joblisten på kort er en del af Kort modulet der kan tilkøbes til INEXTIA
Kort modulet giver et geografisk overblik over, hvor de forskellige jobs er placeret.
Modulet giver især værdi for virksomheder, der skal løse opgaver i et stort opland, som f.eks. forsyningsvirksomheder, havne og andre virksomheder der vedligeholder infrastruktur. Det viser både den præcise placering af jobbet, og hjælper med at sparre transporttid, ved at give overblik over, hvilke andre jobs, der er i samme område.
Kort modulet findes både i INEXTIA og i appen.
Inden jobbene kan vises på et kort, skal der være registreret GPS-koordinater på komponenten eller jobbet. Se mere om hvordan det gøres i denne artikel.
Joblisten som kort i INEXTIA
I INEXTIA er kortvisningen en af de 4 måder hvorpå joblisten kan præsenteres.
I denne visning afspejles jobs med markører på et kort.
Ligesom ved de andre visninger, så skifter markøren udseende alt efter om jobbet er overskredet, aktiveret eller blot et job der snart skal laves.
De velkendte funktioner fra Google Maps er inkluderet i kortet, og man kan derfor zoome, trække i kortet, skifte til satellit billeder og bruge Street View.
Hvis der er jobs i joblisten, hvor hverken komponenten eller jobbet har GPS-koordinater, så vil jobbet blive placeret i listen "Job uden GPS koordinater".
De samme funktioner, som der er ved de andre visninger, er også tilgængelige her.
Markerer man et job, så kan man aktivere, afslutte, udsætte osv.
Vis på kort i appen
Fra appen vises kortet, når der trykkes på "Vis listen på kort".
Kortet der vises, har samme generelle funktioner fra Google Maps, som kortet i INEXTIA.
Men hvor det i INEXTIA er en inkorporeret del af joblisten, hvor fra man aktivere og afslutte jobs, er det i appen blot en geografisk præsentation.
Jobbene skal stadig aktiveres og afsluttes, ved at der klikkes ind på dem, fra den normale liste.
Jobs i nærheden af din placering
En af fordelene ved at bruge appen, er at den kører fra en telefon eller tablet, der kan fortælle dig præcis hvor du befinder dig.
Det udnyttes ved at den kan sorterer alle dine jobs, ud fra hvad der er nærmest.
Når der klikkes på knappen "I NÆRHEDEN", fremsøges alle jobs fra de forskellige joblister, hvor GPS koordinaterne er sat, og sorteres ud fra, hvad der er nærmest.
Under hvert job står der hvor langt væk det er, i forhold til din nuværende position (1).
Radiussen, for hvor langt væk jobbet må være, for at være med på listen, kan begrænses via skydefunktionen (2).
Herefter kan jobs fra den sorteret liste aktiveres og afsluttes på sædvanligvis.
Navigér til jobbet
Appen kan også udnytte telefonens eller tablettens mulighed for at starte navigation.
Fra jobskærmbilledet vælges "Koordinater".
Herefter vælges "Vis komponenten på et kort" eller "Vis jobbet på et kort" (alt efter hvor koordinaterne er sat).
Nu kan navigationen startes fra den navigations app, din enhed bruger.
I eksemplet herunder er det Google Maps.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.